Image may be NSFW.
Clik here to view.

Latex. Jeg synes ikke at ordet i sig selv lyder frækt. Måske nærmere som et afføringsmiddel. Og før jeg blev introduceret for latex, forbandt jeg det med tysk porno og overvægtige kvinder i stramme stuepigeuniform. Den beskrivelse yder dog langt fra det bløde og alsidige materiale, som latex er, ret. I mine år i københavn boede jeg en tid på Vesterbro og på Istedgade gik jeg ofte søndagstur og så på pornobutikkerne og beundrede deres udvalg. Latexafdelingen ligger ofte lidt for sig selv, men det mest bemærkelsesværdige er priserne, for de flotte latexdragter er meget dyre, og det er nærmest kun din fantasi, der vil sætte grænser for, hvordan dragterne kan se ud. Jeg havde adskillige gange set på tyrolerheidi, stuepiger, gothtøser, ponygirlskostumer og mange flere med masser af skørt udstyr fra parykker over crazystiletter til stigbøjler.
Og måske fordi jeg altid havde set dragterne på mannequiner ventede der mig en stor overraskelse. Da jeg første gang oplevede en sådan dragt i brug var det på en mand. Min veninde var i sin fritid domina og inviterede mig til at betragte en klient, der iført i et dejligt stramt latex-stuepigekostume, komplet med stivet hvid blonde hovedbeklædning, støveklud og et gigantisk stift lem, der stod skævt i proporition til hans meget tynde og fine krop.
Imens jeg lige dele fascineret og interesseret betragtede min veninde smække sin elendige stuepige med sin pisk, kravlede stuepigen rundt på knæene for at støve af og siden støvsuge. Jeg kan ikke helt sige hvilket formål latex havde i dette scenario, ud over at det så frækt ud. Dette var dog første gang jeg så latex in action, men så langt fra den sidste.
Jeg gik engang en tur med en ny kæreste, og vi betragtede i et vindue, en fuld latexdragt med gasmaske. Jeg må have sagt noget negativt om det, og derfor gik der lang tid før han turde vise mig den dragt han havde liggende længst inde i sit skab. Da jeg først fik den at se var jeg dog vild med den. Sort og rå, mange lynlåse placeret strategiske steder, lange ærmer og korte ben og en seperat maske. Det var en dragt kun skabt til sex, ubrugelig til alle andre formål.
Men latex er et andet materiale end noget andet. Det er blødt og stærkt og smidigt. Det har en sært god duft, men det bedste er at være iført det og mærke en andens berøringer gennem gummiet. Kærtegn og stryg føles simpelthen ekstra intense, og det var fedt at opleve min kæreste tage imod iført sin dragt. En nat overraskede han mig med at tage den på efter et frækt forspil, og jeg masserede ham derpå i dragten med så den skinnede og strålede i rummet. Den lignede en rumdragt. Min kæreste var ekstra tændt efter massage iført rumdragt, og jeg havde derfor aldrig noget imod latexdragten i vores lege.
Jeg købte aldrig en latexdragt selv, men jeg opdagede senere, med en ny elsker, latex i den form jeg fortsat foretrækker det. På en af de første dates med min nye elsker smilede han frækt efter rødvinen og gav mig et blindfold på. Derpå tog han mig i hånden og førte mig ind i soveværelset, hvor han forsigtigt tog mit tøj af og bar mig over i hans seng. Han havde skruet godt op for varmen, så jeg frøs ikke uden hverken dyne og tøj. På sengen lå jeg på et sort latexgummilagen og han gav sig nu til at hælde babyolie ud over mig og lagnet. Derpå masserede han mig og vi gled rundt på det ultrabløde gummilagen i den varme og bløde olie. Det var fantastisk og kan meget varmt anbefales. Det er også et rigtig godt trick til brug som opvarmning før analsex. Hot sex på latexlagen indsmurt i olie er bare en favorit, og jeg mener alle burde have sig sådan et lagen. Det koster et par hundrede kroner og holder længe, en god investering og mange timers underholdning. Er pengene små, så kan enhver olie næsten bruges. Og husk at tage et bad bagefter.