Langt flere mænd end man forventer tænder på anal-sex - altså vel at mærke hvor de selv er modtageren. Få gang i sexlivet med vores pegging-guide.
Forleden dag anmeldte vi den klassiske pornofilm, The Opening of Misty Beethoven, fra 1976. Filmen udmærker sig på mange punkter, men den er berømt for at indeholde den første såkaldte female-on-male strap-on scene i filmhistorien. Anmeldelsen var en slags intro til et strap-on-tema, som fortsætter her med en guide til pegging.
Hvad er pegging?
Begrebet "pegging" er meget nyt. Det blev opfundet i 2001, gennem en konkurrence i den verdensberømte sex-brevkasse Savage Love, under ledelse af Dan Savage. Savage udskrev konkurrencen netop fordi der manglede et ord for denne specifikke form for sex. Strap-on-sex med en aktiv kvinde og en passiv mand er dog langt ældre, om end det er svært at finde overlevende beviser herfor. Tabuet omkring det har været så stort, at myndigheder ofte har ødelagt arkæologiske fund der kunne kaste lys over sagen. Man har dog fundet dobbelt-dildoer i udgravninger både i Kina, Grækenland og Frankrig.
Vi har tidligere bragt guides om både anal-sex og anal fisting, men pegging er anderledes af flere årsager. Med risiko for at lyde sexistisk vil jeg vove at påstå at kvinder ikke kender den rolle de skal spille under pegging, lige så godt som mænd gør under almindelig anal-sex med en kvinde. Vi er vant til at være dem der styrer tempoet og angrebsvinklen, og har trænet det hele vores seksuelt aktive liv. En anden forskel er at det er langt nemmere at styre et håndholdt plug end at kontrollere noget med mave og hofter. Menneskehænder er særligt udviklet til finmotoriske handlinger. Det er underlivet ikke.
Som den aktive kvinde er det derfor vigtigt at du øver dig først. Det er som regel god træning bare at gå rundt med strap-on'en og få en føling af hvordan den virker, hvor tung den er, hvor stor den er etc., før du giver manden den i røven. Din mand vil uden tvivl også elske at se dig spankulere rundt med den. Brug meget få kræfter til at starte med. Mavemuskler er meget stærkere end man går og tror, og du kan let komme til at støde for hårdt. Brug hofterne til at styre farten. Find en god rytme der tilfredsstiller Jer begge. Opvarmning er også vigtigt. Brug rigeligt med spyt og glidecreme. Lav noget forarbejde med fingre og håndholdt sex-legetøj. Vent med at klø på til din partner er afslappet - dette er meget nemt at mærke, da ringmusklen er utroligt stærk.
Der er to måder at pegge på: Den følsomme og den brutale. Det er meget forskelligt hvad folk foretrækker, men det falder som regel i en af disse to kategorier. Den følsomme variant kræver tålmodighed, men sikrer at der ikke er noget der går i stykker undervejs. Den handler om at føle sig frem og langsomt glide dybere ind i ham, mens man hele tiden kommunikerer med hinanden. Er det for dybt, er det ikke dybt nok, er der for lidt smørelse etc.?
Lige-på-og-hårdt-metoden er der få der foretrækker, men mange finder at den er effektiv. Lad dildoen forsvinde halvt ind i ham i første hug. Han vil skrige og vånde sig, men efter meget kort tid vil han have vænnet sig til det og begynde at nyde det. Som sagt er det et fåtal der ønsker denne behandling. Som altid er kommunikation det vigtigste. Mange starter med den følsomme approach og arbejder sig op på den hårde. Om ikke andet kræver den hårde metode ekstra meget glidecreme!
Størrelsen på dildoen er selvfølgelig også vigtig. Lad vær at starte med en pigbesat krabat på størrelse med en underarm. Dem er der nogle der kan tage, men det er fordi de har øvet sig i årevis. Det ser vildt frækt ud i videoer, men husk at porno er lavet af professionelle! Du tager heller ikke ud og forsøger at bestige Mount Everest fordi nogle gør det i en dokumentar. Start småt ud og arbejd Jer opefter. De fleste mænd synes det er frækt med en dildo der er på størrelse med deres egen pik - sjovt nok.
Gode stillinger til pegging
Der er mange stillinger der har særlig effekt på pegging. Standarden med doggy style bør varieres, i hvert fald til at starte med, så modtageren ligger og støtter maven mod en pude, et armlæn eller lignende. Det gør det nemmere at slappe af, da han ikke skal holde sin egen vægt oppe samtidigt. Den bedste startposition er uden tvivl en siddende missionærstilling. Manden ligger på ryggen med benene i vejret. Kvinden sidder med sine ben på hver side af ham (og altså ikke på knæ, som i en standard missionærstilling). Denne stilling tillader begge parter at slappe mest muligt af i så mange muskler som muligt. Den sikrer at der er øjenkontakt mellem Jer, og du kan se på hans ansigt om noget er galt. Sidst men ikke mindst giver siddende missionær begge parter nem adgang til hans pik og begge parters bryster.
Når de første problemer er løst kan du, som kvinde, begynde at udforske manden. Pegging handler i høj grad om at stimulere prostata. Prostata er en kirtel med en diamter på små to centimeter, der sidder under blæren og er forbundet med urinrøret. Dette er mandens ultimate g-punkt, og de fleste mænd er i stand til at få orgasme alene ved prostata-stimulation - hvis det vel at mærke gøres ordentligt. Alle mænd er bygget forskelligt, men generelt støder endetarmen mod prostata mellem fem og ti centimeter inde. Mange strap-on-dildoer er særligt indrettet til at ramme prostata, men strap-on-bæreren kan selv gøre noget for at ramme den. Tager man manden bagfra skal dildoen pege nedefter, og tager man ham forfra er det bedst hvis den peger lidt opefter.
I vores næste artikel præsenterer vi vores sortiment af strap-ons, og fortæller hvilke dildoer der er bedst til forskellige gøremål. Har I spørgsmål skal I ikke holde Jer tilbage.