Efter Michelles optræden i morgen-TV har vi oplevet noget helt fantastisk. Ikke alene har vi haft besøg på siden - både i shoppen og på bloggen - af rigtig mange nysgerrige mennesker. Vi har også modtaget udelukkende positiv respons på Michelles forsvar af Fifty Shades of Grey, som TV-indslaget handlede om. Folk har skrevet til os og delt deres begejstring. De har støttet os på de sociale medier, hvor klippet er blevet delt vidt og bredt. Og det er vi virkelig taknemmelige og glade for!
Det er dog meget begrænset hvad man kan nå at få frem i et syv-otte minutter langt indslag, hvor der også skulle være plads til filmklip og en debatmodstander - i form af gammelfeministen og pornomodstanderen Jette Hansen. Da Fifty Shades-universet er så stormomsust og omtalt som det er lige nu, vil vi derfor gerne lige skrive vores ærlige syn på det og debatten - på en mere overskuelig måde, og uden reklamepauser.
Fantasi og virkelighed
For det første skal vi slå fast, at vi udmærket er klar over at Fifty Shades ikke ligefrem er noget stort værk, rent litterært. Sproget er banalt og historien ligeså. Det siger det meste at den startede sin eksistens som slash-fiction, inspireret af glimmer-vampyrerne i Twilight-bøgerne. Men vi mener ikke at det nødvendigvis er et problem! Fifty Shades er underholdning, og bør opleves som sådan. Fortællingen er én lang erotisk fantasi, og det er det eneste man bør betragte den som - erotik og fantasi.
Heri ligger også det primære argument imod nypuritanisternes anklage om, at Fifty Shades er udtryk for en kvindeundertrykkende mentalitet i samfundet. Der er nemlig tale om fiktion - altså per definition ikke virkelighed - og de angreb der rettes imod bøgerne og filmen ligner i skræmmende grad dem der tidligere er blevet rettet imod tegneserier, metal-musik, rollespil og computerspil. Anklager om at fiktionen påvirker virkeligheden negativt - og som i øvrigt aldrig er blevet bevist fyldestgørende!
Denne anklage smitter desuden også af på hele BDSM-miljøet, for hvis fiktionen om et BDSM-forhold er kvindeundertrykkende, må den virkelige verdens udgave af selvsamme nødvendigvis også være det. Og det ved vi alle sammen godt er forkert. Det bliver fx slået fast i Journal of Sexual Medicine (16. maj, 2013), der påviser at selverkendene BDSM-udøvere generelt er lykkeligere og mere harmoniske mennesker - også kvinderne.
De "glemte" sandheder
Naturligvis er der, som puritanerne påpeger, et skævt magtforhold i fantasien Fifty Shades, fordi det er de skæve magtforhold ægte BDSM i sit grundudtryk handler om. Vi fantaserer, leger og rollespiller os ind i en verden hvor en part er dominant og den anden er underdanig. Fantasien kan man heldigvis ikke forbyde. BDSM kan vel bedst beskrives som et konsensuelt forhold, der lader som om det ikke er konsensuelt. Stopord og lignende mekanismer er netop skabt for at muliggøre dette paradoksale forhold.
At BDSM skulle være kvindefjendsk - som er det vi hører vores modstandere prædike - er ikke alene forkert, det er også meget nemt at modbevise. Som vi tidligere har beskrevet på bloggen stammer selve de ord vi bruger til at beskrive os selv med fra to forfatterskaber - Marquis de Sade og Leopold von Sacher-Masoch, der lagde navn til henholdsvis sadismen og masochismen. Selvom de Sades litterære ofre oftest er kvinder, er der dog talrige eksempler i hans værker på mænd der ydmyges, straffes og pines. Sacher-Masochs ubestridte hovedværk er Venus i Pels, hvor en mand underkaster sig en lunefuld kvinde totalt. Ur-masochisten var, med andre ord, en mand.
At skulle opremse alle de værker hvor mænd kues, gør sig selv til hanrej, og nyder fornedrelse og smerte, ville optage enormt meget plads, men det er da slående hvor få protester fra gammelfeminister og lignende man har hørt om fx de fire direkte filmatiseringer af Venus i Pels (1967, 1969, 1985 og 1995). Man synes også at have overset at mænd bliver pisket i klassikeren Fanny Hill fra 1748 - en af hjørnestenene i moderne erotisk litteratur. En hurtig søgning på gratis-pornosiden pornhub.com giver hundreder eller tusindvis af resultater på søgeord som "femdom", "facesitting", "cuckold" og "pegging". Og uden at bryde vores eget meget seriøse løfte om kundediskretion, kan vi afsløre at de varekategorier der ofte sælger bedst i vores butik, er kyskhedsprodukter til mænd og strap-on-dildoer. Det er altså ikke BDSM-kulturen der er undertrykkende!
Velkommen til alle de nye
Ingen af de ovennævnte værker havde samme gennemslagskraft som Fifty Shades har i dag. Fifty Shades er et massemediefænomen, der er eksploderet. Det virker til at være vores modstanderes største anke - at Fifty Shades er så let tilgængelig som den er. Det betragter vi til gengæld som dens største fordel overhovedet, og den kan måles direkte i mængden af nye besøgende vi har haft på det sidste.
Vi er sikre på at vores kolleger har mærket den samme stigende interesse fra nysgerrige, uerfarne mennesker, der enten er blevet inspireret af bøgerne, eller på grund af bøgernes popularitet, føler at deres hemmelige, førhen skamfulde, fantasier, pludselig er blevet accepteret! Vi bliver glade hver gang vi kan hjælpe en nybegynder i gang. Ikke kun fordi vi sælger mere (selvom det naturligvis ikke er noget vi græder over), men fordi det er sundt at erkende sine lyster og prøve noget nyt.
Beskyldningen om kvindeundertrykkelsen der åbenbart er tilstede i BDSM-miljøet kan dog modbevises ved at pege på én enkelt person, denne klummeskribents chef, Michelle Corydon. Michelle startede som, og er fortsat mestedelens, masochist. Hun er også selvstændigt erhvervsdrivende og en eftertragtet underviser!
Vi ville nok foretrække hvis det havde været en anden, mere velskrevet bog der havde bragt så mange nye, spændende mennesker ind i vores verden. Man kan dog ikke få det hele, og man bør simpelthen ikke klandre folk for at fantasere. Til vores nye bekendtskaber og kunder er der kun tilbage at sige: I er rigtig hjerteligt velkomne!