Hej
Så din fine video på tuben.
Hvad skal en mand gøre, når han er masochist og søger en dominerende kvinde? Jeg har leget med tanken i mange år, men jeg aner ikke hvor jeg finder en kvinde der passer til mig. Jeg ved godt, der er klubber, men jeg er også meget genert.
Jeg håber du kan hjælpe mig
Mvh
B. 35.

Kære B.
Tak fordi du har vovet pelsen og sendt mig et spørgsmål til brevkassen. Jeg håber jeg kan hjælpe dig og motivere dig til at fortsætte din søgen.
Jeg er lidt forvirret på, hvor vidt du ønsker en legerelation eller et forhold. Uanset hvad, kan dating være svært, specielt hvis man ønsker at finde en med de samme seksuelle lyster, som man selv går rundt med. Verden er ikke bygget sådan at vi alle går rundt med et skilt om halsen, hvor der står hvad vores store lyst er – nej det skal vi ind og finde ud af, ved at lære andre at kende. Du skriver du er genert og så kan jeg godt forstå at det kan være lidt sværere. Nu må du endelig ikke gå i stå her. Det ville være synd og skam.
Det, at du har leget med tanken og overvejet din seksualitet, er rigtig godt. Det er en god base for at finde en partner at udvikle sig med, fordi du har en meget klar ide om, hvad du søger og hvad du ønsker. På min vej i miljøet har jeg mødt forventninger og inden du når længere i processen, håber jeg du vil stoppe op og afstemme dine. Vi som mennesker oser om os med forventninger til hinanden og med krydsede hænder og forventninger om, hvordan vores partner skal kunne tilfredsstille os, ja så kan det meget nemt ende i noget du ikke har lyst til. Du eller din partner kan blive meget såret. Så sæt ikke dine forventninger til dig selv, din partner og jeres seksualitet for højt. Afvej dem, så du nemmere er klar til at mødes, hvor i begge er. Det er her udvikling har en rigtig god base.
Før du kaster dig ud i datingen vil du måske også støde på, at der i den her verden er to meget populære former for forhold. Der er den, vi alle kender, hvor sexlivet er noget man dyrker sammen og der er det forhold, hvor sexlivet er en central del af hverdagen. Sidst nævnte kalder vi et 24/7 forhold, hvor man lever med SM døgnets 24 timer. Jeg vil ikke anbefale dig at kaste dig ud i sådan et forhold med det samme, hvis du er nyere indenfor SM, da du i et sådant forhold, i den grad i selv bestemmer det, vil miste en hel del af den personlige frihed som du er vant til. For nogle virker det, for andre ikke og starter man helt fra bunden, ja så synes jeg at det er vigtigt, at du psykisk og personlighedsmæssigt kan følge med i de skridt du tager. SM er en psykisk udviklingsrejse som man vælger at stige på. Det er vigtigt ikke at tage for store skridt for hurtigt. På den måde, ja så sikrer du at du nemmere undgår ar på sjælen og får de bedste oplevelser. Så husk – et nej er et nej.
Et oplagt sted at møde nye mennesker indenfor SM seksualiteten i Danmark er i klubber og foreninger. SMil, foreningen for danske sadomasochister, har afdelinger i Aarhus, Aalborg, København og Odense. Du kan finde foreningen på www.sado.dk , hvor du også kan få en uforpligtigende snak og introduktion til lokal afdelingerne, lokaler og regler.
Du står nu på en skillevej. Er du klar til at kaste dig ud i fysisk dating eller netdating? Som jeg skrev tidligere, kan man ikke bare spotte en domina så nemt, for der kan være en domina gemt i alle kvinder du møder på din vej. Det handler om at tage et spring på toget, et valg. Hvad vej ønsker du at gå? Stop op og mær k efter for et sekund.
Kom ud over din generthed – prøv med netdating. Jeg hører en del fra SM miljøet nævne scor.dk, så jeg vil anbefale dig at forsøge der. Inden du begiver dig ud og kontakter en masse dominaer, så sørg for, at have skrevet en god profil tekst. Det er min erfaring at dominante kvinder i dag bliver kontaktet af så mange sub mænd, som begår en række fejl. Man kan kalde det brud på et uskrevet kodeks. Så når nu du skal til at skrive din profil tekst og lave din profil, vil jeg lige give dig et par tips med på vej.
- Husk at dominante kvinder også er mennesker som du og jeg, med en seksualitet som giver dem lyst til at dominere
- Det er ikke alle dominerende kvinder, der tænder på, eller for den sags skyld synes det er fedt, at blive tilbedt fra aller første brev.
- En del mænd skriver om deres veludrustede pik i deres profiltekster. Det er fint at man er stolt af størrelsen, men for at vække en interesse skal du skille dig ud af mængden – så udelad det.
- Brug lidt tid på at skrive fem stikord ned om hvem du er, fem stik ord om din dagligdag, fem stikord om dine lyster og fem stikord om din motivation for et søge. Kig derefter på stikordene og sæt dig til at skrive ud fra dem. Ikke en roman men en tekst som er flot skrevet og som du tror vil vække opsigt.
- Grib chancen, nyd foråret og få nye oplevelser.
Når du kontakter en domina, så prøv og start en samtale der kan skabe kemi. Fortæl lidt om dig, spørg ind men husk at have læst profilteksten inden. Det er nemlig møg irriterende, når man har skrevet en profiltekst, brugt tid på den og man så har skrevet noget vigtigt i den – som du så ikke får set.
Nu tror jeg at du er klar til at skabe en nærværs- tillids- og respektforhold. Vær dig selv, udfordr din generthed og prøv at få det bedste ud af den rejse, du nu har valgt at begive din ud på.
Jeg håber mit svar var til hjælp for dig.
Kærlig Hilsen
Michelle
Læs også....
Hvad er SM? - En videoblog