Overvejelser og råd om det kreative sexliv - efter man har fået børn. Om hvorfor det er vigtigt at have en dør i huset der går op af sig selv ...
Børn ødelægger ens sexliv. Det er ikke et faktum, men tæt på. Den slidte vittighed om det småbarnsplagede ægtepar der er gået i stå, og kun dyrker sex onsdag mellem 21 og 21.30, er så indgroet i vores kultur at vi betragter den som en naturlighed. Vittighedens tragikomiske pointe er da også svær at se bort fra, når man snakker med andre forældre - især andre fædre der har fået sig en fadøl for meget, den ene gang hver anden måned hvor de har tid til et besøg på det gamle stamsted.
Endnu værre bliver det når der kommer to-tre unger mere (hvor de så end kommer fra, når nu sexlivet er på stand-by). Når alt går op i speltboller og miniput-fodbold er der svært for mange at skifte rolle til stormfuld elsker på kommando.
Disse problemer har andre skribenter - sexologer, ægteskabsrådgivere og andre folk med diplomer på væggen - skrevet op og ned ad stolper om i årevis, så det skal jeg ikke spilde jeres tid med. Mit afsæt er et lidt andet: forældre der plejede at have et lidt mere ... kreativt sexliv end det gængse, før afkommet ankom.
Jeg tillader mig at påstå, at BDSM-udøvere og andre skønne afvigere nok skal finde ud af at holde gnisten ved lige - simpelthen af den grund at sex er så vigtigt for os. Det er en stor del af vores tilværelse, og vil næppe blive påvirket i samme grad som hos andre. Vores problemer er langt mere praktiske, og dermed også en del nemmere at løse. Heldigvis. For det første er vi vant til rollespillet. Vi har lært at skifte personaer med kort varsel - fra jævnbyrdigt, forelsket par til et top/bund-forhold, der varer så længe det er sjovt, før vi skifter tilbage igen. Det er en fordel vi bør anvende og være opmærksomme på. For det andet har vi gjort os tanker om sex på utroligt mange planer, fordi det sex vi dyrker altid er afhængigt af omtanke, gensidighed og ekstra omsorgsfuldhed, fordi vi trodser normen. Vi kan ikke auto-tænke vores forhold eller basere det på etablerede dogmer.
Dermed er vi allerede klædt bedre på end de fleste når det kommer til 'sex efter børn'-problematikken. Min personlige oplevelse er helt klart at BDSM-udøvere, og lignende, er de mennesker i min omgangskreds hvis børn har det mest afslappede og fornuftige syn på sex, forplantning og seksuelle minoriteter, og som følge heraf også andre mennesker der skiller sig ud. Til gengæld er det ofte svært for os, rent praktisk at camouflere sandheden, indtil ungerne bliver store nok til at forstå hvad det handler om. Her kan jeg selvfølgelig kun tage udgangspunkt i mine egne erfaringer.
Min søn på 9 år er - i utilsløret mangel på beskedenhed - et ret skarpt barn. Han er vokset op i et miljø der fremhæver frisind og frihed til at være den man vil. Han er, på nogle områder, også meget moden af sin alder og svær at skjule noget for. Men han er ikke gammel nok til at forstå alle voksentingene endnu. Det har han heldigvis været god til at finde sig i. Det har givetvis hjulpet at jeg også er horror-forfatter, og at han derfor er vant til at der er dele af fars liv, som ikke er kompatible med en 9-årigs. Der er ting der er for uhyggelige - eller uforklarlige - til børn.
Således opdagede han hurtigt at far havde fået et nyt hverv - at skrive for en blog om sex - og hørte sågar ordet "sexlegetøj" i en samtale han nok ikke burde have overhørt. Som det nysgerrige barn han (heldigvis) er, spurgte han mig ud om dette, for ham ukendte, fænomen og jeg var i det øjeblik lykkelig for at hans mor og jeg aldrig har lagt skjul på de rent biologiske aspekter af kønslivet, når han har spurgt. Det gjorde det noget nemmere at oplyse ham. Men jeg måtte lynhurtigt finde ud af hvor grænsen for information lå.
Børn er utroligt forskellige og enhver der påstår at have opdaget hvordan børns sind virker generelt, er enten idiot eller selvbedragerisk i grotesk grad. Hvad jeg fortalte min søn hin eftermiddag er helt klart for meget info for andre 9-årige, og der skal nok også findes børn derude der kan tackle mere end jeg fortalte ham. Jeg er dog af den holdning at 9 år er for lidt til at forstå BDSM overhovedet. Så den del af snakken venter vi med. Ved at fortælle ham om relativt uskadelige afarter af voksenlegetøj har jeg dog afværget en meget reel mulighed: At han bare googler ordet 'sexlegetøj' når jeg kigger væk, og derigennem finder billeder han ikke har brug for at se lige nu.
Med andre ord har jeg, ved at give ham delvist indblik, sørget for at han kan leve videre i nogenlunde uskyld i fremtiden - indtil næste gang han bliver nysgerrig i hvert fald.
Jeg har flere gange omtalt de praktiske sider som de vanskelige. Som et eksempel kan nævnes at døren til soveværelset her i huset altid er låst. Officielt fordi døren sidder skævt, og hele tiden går op af sig selv. Naturligvis er sandheden at der er ting på det soveværelse ingen 9-årig skal have adgang til, endsige ane eksisterer.
Her må man anvende den samme godartede løgn som gør at julemanden stadig er andet og mere end et billigt salgstrick. Børn (og voksne) accepterer nemme og behagelige forklaringer. Samme undskyldning - den irriterende dør der hele tiden går op - kan anvendes når ens nysgerrige tante Oda er på besøg. Hun vil klart foretrække dén forklaring, frem for tanken om at hendes nevø/niece tænder på at blive bundet og få tæv.
Derudover gælder det bare om at rydde op. Lad ikke slaginstrumenter og glidecreme ligge og flyde efter endt seance, hvis ungen snart får fri fra juniorklubben. Gør det til en vane at rydde op. Slet browser-historien jævnligt, hvis barnet er begyndt at bruge nettet - brug eventuelt den fantastiske Incignito-funktion i browseren Google Chrome. Opfør dig generelt som om der bor en snagende, hyperaktiv trold i dit hjem - for det gør der! Alternativt kan du udvikle en evne til at lyve når det gælder ("Nå, de der ti meter reb i sofaen? Vi har såmænd bare øvet os i at kaste med lasso ...").
Selvfølgelig er der ting der simpelthen ikke kan skjules. Hvis man dyrker polygamiske forhold fx., og bor fast sammen med sit barn, bør man finde på en halv sandhed, hvis ens barn ikke kan rumme det hele. Børn er dog vidunderligt fordomsfri hvis man lader dem være det. Min søn accepterer stort set alle andre mennesker, om det så er mors afrikanske kæreste, fars tossede homo-venner, eller en fjern slægtning der pludselig springer ud som tranvestit i en alder af 60. I mit personlige tilfælde vil det ikke være svært at forklare det åbne forhold - så mit råd til de nybagte derude er simpelt:
Vær aldrig nærig med information. Lad børnene vide hvad der foregår, såfremt de er parate til det. Men gør samtidigt børnene klar over at det der foregår stikker lidt uden for normen. At det næppe er smart at råbe op om det i skolen, for andre børn kommer fra mindre tolerante familier. At det man deler med sine nærmeste, ikke nødvendigvis er noget resten af fodboldholdet skal sættes ind i. Og lad vær at lade gabestokken stå fremme i stuen efter swingerfesten. Find den dør i huset, som "hele tiden blæser op, vi må hellere låse den" eller læs en af vores kommende blogs: Om at indrette sit BDSM-liv på meget lidt plads.
Hvordan taler du med dine børn om sexlivet? Har du oplevet noget sjovt når det gælder snakken om sex, eller har du nogle erfaringer du vil dele med andre, så kommenter gerne til bloggen