Personligt har jeg holdt en årelang pause, hvad angår BDSM. Men nu jeg er tilbage - stærkere end nogensinde! Det har fået mig til at tænke på de allerførste gange hvor jeg skulle være den der bestemte. Det var på ingen måde let, hvor naturligt det end forekom, og jeg tror mine erfaringer kan komme helt nye dom's til gode, og hvem ved, måske minde de erfarne blandt læserne om ting de har glemt.
Grundlæggende set henvender jeg mig dog mest til subs's i denne omgang. Herre/slave-forholdene ude i soveværelserne er, i ordets oprindelige forstand, ekstreme, og medmindre man tilhører den relativt overskuelige gruppe af ægte switchers, kender man ikke 'den anden side' særligt godt. Så kære sub, her er alt det der bekymrer din dom:
Så ... Du har lokket kæresten til at prøve lidt blid dominans. For at 'eksperimentere med jeres seksualitet' eller noget andet fis, der i virkeligheden betyder at du gerne vil binde ham/hende og have kontrol over vedkommende. Allerede her indtræder det første selvmodsigende dilemma. For når nu det handler om at have kontrol og bestemme, hvorfor skal du så lokke den anden til det? Konsensuel tvang er en virkelig underlig størrelse, og for en dom kan det virke som et decideret turn-off, at kæresten skal give tilladelse før man må bestemme over ham/hende.
Medmindre du er et sygt svin der fortjener en lang fængselsstraf, skal du naturligvis altid sørge for at have tilladelse fra din sub. Det sagt forsvinder en stor del af impulsiviteten når hver ny leg starter med en Q&A-session. Så saml op på det løbende. Vent med at udleve de ting I lige har snakket om til ugen eller måneden efter, når den akavede samtale er kommet lidt på afstand. Det er en meget simpel og effektiv forholdsregel, der også højner realisme-niveauet i det rollespil som god SM er. Yderligere giver det begge parter et stykke tid til at fordøje tankerne og bygge videre på fantasierne. Og for sub'en er det uden tvivl sjovere at vide, at lige pludselig 'falder hammeren', men ikke vide hvornår.
Og nu vi er ved rollespil: Det er det vigtigste overhovedet. At kunne sætte sig ud over sig selv og være en anden - midlertidigt - er den klart mest essentielle egenskab blandt os afvigere. Jeg har gjort grusomme ting ved mennesker jeg elsker meget højt, og det, kære venner, er ikke normalt. Det bryder enhver social norm vi, som art, har brugt titusinder af år på at etablere. Men lysterne er der alligevel. Lysten til at tage hvad man vil, til at håne og straffe, til at blive ydmyget, fikseret og objektificeret. Der er ingen grund til at man ikke kan bo i begge verdener - det er kun et spørgsmål om rollespil.
Det lyder selvfølgelig som om jeg mener at vi allesammen lider af personlighedsspaltning, og det er måske heller ikke langt fra sandheden. Det er i hvert fald en vigtig tanke at have rumsterende i baghovedet første gang man binder sin kæreste til sengen. Det er dog endnu vigtigere at bemeldte kæreste husker det. Som dom er du den der har initiativet. Du er den aktive part. Du får lov at bestemme, men har dermed også ansvaret for den andens nydelse. Som sub ... har du også ansvaret for den andens nydelse - også selvom du reelt set er bundet og underdanig.
Sub'en har nemlig en utroligt stor magt: Magten til ikke at le hånligt når noget ikke virker som det skal. Der er ikke noget mere ødelæggende end når illusionen bliver brudt. Hvis en af dom'ens begynderknuder går op midt i det hele, så er det vigtigt at sub'en vurderer om det er i tråd med 'spillet' at rive sig løs eller ej. Hvis du som sub har svært ved at tage hele "Fy, slemme tøs, nu skal du godt nok få"-dialogen seriøst, så vent med at fortælle din dom om det til bagefter - så længe du ikke føler dig krænket naturligvis. Det er måske ikke noget uprøvede sub's tænker over, men det kan være rædselsvækkende at være dom. Som sagt: med beføjelser kommer et enormt ansvar OG risikoen for at falde totalt igennem.
Til den nervøse førstegangs-dom vil jeg give ét råd: Tag det roligt. Det er ikke jordens undergang hvis virkeligheden ikke lever op til fantasien i allerførste forsøg. På et rent praktisk niveau er der hundrede ting der kan gå galt. Lad vær at stresse over det. De bedste dom's hviler i sig selv og udstråler selvsikkerhed. De allerbedste kan styre deres sub's med karisma alene. Hvis rebet gør knuder (hvor det ikke er meningen) så lad vær at gå i panik og fumle med det. Det er dig der bestemmer. Hvis du skal bruge tid på at vikle rebet op, så brug den tid. Det er din ret. Hvis din sub's blindfold ryger af, så sæt det lige så stille og roligt fast igen - og straf vedkommende, bare for sjov.
Konklusionen, hvor ulogisk den end er, er at sub'en har mindst lige så meget magt som dom'en. Det er i sidste ende sub'en der bestemmer hvornår leget er slut. Det betyder ikke at du, som dom, ikke kan være kreativ og tage initiativ til nye eksperimenter, men du er underlagt sub'ens grænser og ønsker. Og det er nok det vigtigste råd af dem allesammen: Kan du ikke leve med overstående, så opsøg en psykolog, ikke en sexpartner. Til Jer andre: Velkommen til en fantastisk, uendelig verden!