- En guide til det at være polyamourøs eller poly; hvad betyder det og hvad er det egentlig for noget?
Mange af vores læsere har udtrykt interesse for det man, samlet set, kan kalde ukonventionelle forhold. Det er selvfølgelig en meget bred kategori, og før vi kaster os ud i de gode råd, er det praktisk at definere hvad det præcis er vi snakker om.
”Polyamourøsitet” er et konstrueret ord, der først blev opfundet i 1990, af den farverige kulthippie med det fantastiske navn Morning Glory Zell-Ravenheart. Det er sat sammen af: ’poly’ (græsk for ’flere’) og ’amour’ (latin for ’elske’) = ’flerelskeri’. Begrebet dækker sjovt nok, specifikt over en af de mindre udbredte former for alternative forhold, nemlig faste forhold med mere end to personer. Konstellationen og antallet af personer er ligegyldigt, men forholdet regnes som fast og alle parter i det er ligestillede, hvis ikke ligesidede. Naturligvis har polyamourøsitet eksisteret siden før 1990 – det har været udbredt i kulturer over hele verden, så længe tilbage vi har skriftlige kilder.
Relationsanarki stammer, som koncept, fra Sverige – der ofte er noget mere frisindet end vi danskere tror. Relationsanarkister anser alle forhold som ligeværdige, og skelner ikke mellem venskab, seksuelle forhold eller kærlighedsforhold. Historisk set er Relationsanarki tæt beslægtet med queer-miljøet, men der er ingen forventninger til at relationsanarkister skal være bi- eller homoseksuelle.
Åbne forhold, er nok den mest udbredte form for ukonventionelle forhold, og derfor det egentlige enme i denne artikel. I åbne forhold har man en fast partner, som man betragter som sin kæreste eller ægtefælle. Den ene eller begge parter må dog gerne have seksuelle forhold til andre. Det er naturligvis muligt at have et polyamourøst åbent forhold, hvor man har flere faste partnere, og også må være sammen med andre på mindre seriøse præmisser.
Dertil kommer selvfølgelig swinger-forhold, single-forhold og en masse mere specifikke udspaltninger af hovedkategorierne, men her skal vi, som sagt, først og fremmest koncentrere os om det åbne forhold.
Det flest læsere har spurgt om er, hvordan man undgår jalousi? Det korteste svar på det spørgsmål er: Det gør man ikke. Der vil altid, som minimum, være små onde tanker, der påstår at kæresten vil finde noget bedre og sjovere ude i byen, og forlade en. Der findes mennesker der ikke besidder et gram jalousi, jeg har mødt dem, men de er desværre sjældne. Jalousi kan være en naturlig og sund reaktion, der positivt set blot betyder at man elsker sin kæreste så højt at man vil beskytte sit forhold, men den må bare ikke tage overhånd. Omvendt, og her erkender jeg en vis kynisme, er den samme risiko for at blive forladt naturligvis mindst lige så meget til stede i monogame forhold. Nogle af os kan lide at gøre ting alene fordi de er forbudte.
Jalousi er uden tvivl det største problem ved åbne forhold. Intet er mere ødelæggende for gensidig tiltro. Jeg må blankt indrømme, at jeg selv gik ind i mit nuværende (velfungerende) åbne forhold, med en vis skepsis. Ikke desto mindre erkender jeg, at jeg selv er en player. Jeg elsker et forføre og erobre. Jeg elsker at dyrke sex, og er, i total mangel på beskedenhed, god til det. Dertil kommer min generelle modvilje i forhold til den herskende moral. Og en lyst til at se min kæreste med andre mænd og kvinder. Og efter at have tænkt grundigt over det, kunne jeg ikke fortænke min kæreste i at have det på samme måde.
Som den opmærksomme læser vil bemærke, er det meget svært at skrive om åbne forhold, uden at det bliver meget personligt. Og det var også en stor personlig beslutning, som vi heldigvis tog på et tidspunkt hvor vi ikke officielt var kærester endnu – og altså stadig kunne trække i land. Vi vejede fordele og ulemper, og nåede frem til at det eneste rigtige problem var min jalousi. Så den har jeg arbejdet på at bryde ned lige siden.
Og det går bedre og bedre. Vi er lykkelige for hinanden, og for den frihed vi begge har. Jeg har lært at stole på, at hun kommer tilbage til mig, ligesom jeg kommer tilbage til hende. Vi har hen ad vejen fundet på regler, som vi er kommet til at bryde. Det har været optakt til diskussioner, men aldrig skænderier, fordi vi er enige om at det handler om én ting: At vi begge skal have så meget ud af livet som muligt.
De regler vi opererer med – lige nu, det kan sagtens være at vi laver dem om – er som følger:
1: Kæresten er vigtigst. Det vil sige, at vi aldrig bryder eller laver om på en aftale vi har med hinanden, for at være sammen med andre.
2: Det er ikke en konkurrence. Vi ser aldrig på hvem der opnår flest nye bekendtskaber – og da vi begge er virkelig åbentsindede deler vi ofte vores erobringer, hvis de selv er med på det.
3: Kæresten kan sige nej. Men bestræber sig naturligvis på ikke at gøre det. Det handler mest om specifikke sidespring. Man kan fx sige nej til at kæresten er sammen med ens bedste ven, eller en person man mistænker for ikke at kunne håndtere tingenes tilstand. Denne regel bliver meget sjældent brugt.
Dertil kommer selvfølgelig almindelig sund fornuft, god opførsel og respekt for modparten. Vi slæber ikke alle mulige tilfældige hjem i vores fælles seng, når den anden ikke er hjemme. Vi bruger ikke vores fælles intimlegetøj sammen med andre (ikke uden kæresten er der i hvert fald).Til gengæld har vi en fjerde regel, som vi begge er ret begejstrede for:
4: Intet er hemmeligt. Vi har pligt til at fortælle hinanden alt – og lyst til det, hvilket gør pligten noget sjovere. Vi har ingen grund til at lyve for hinanden, og ser begge frem til når den anden skal aflægge rapport. Hvordan var det anderledes? Hvad gjorde han/hende? Lærte vi noget? Særligt det sidste er sjovt, for man kan virkelig få udvidet sin horisont på den måde.
Jeg påstår ikke at alle kan leve med disse regler, men de virker for os. Der findes en mængde andre man kan vælge fra – mange har fx en aftale om at man ikke dyrker BDSM med andre, men kun almindelig sex. Eller at man kun har et åbent forhold i swinger-klubben, men ikke til hverdag. Par der dyrker et 24/7 D/s-forhold har ofte den regel at den dominerende part vælger hvem sub’en må være sammen med.
Som på så mange andre områder er der ikke nogen fast opskrift – på den vis er åbne forhold lidt ligesom frikadeller. Man krydrer med de ting man selv kan lide.
Jeg håber at jeg har kastet lidt lys over en sag, som rigtig mange finder irriterende mørkelagt. I er velkomne til at bidrage med spørgsmål og kommentarer, og hvis I allerede er i åben forhold, så at fortælle om hvordan I selv administrerer det.