Hej Michelle,
Jeg er en kvinde på 26 år, som det sidste års tid har haft lyst til at eksperimentere med BDSM. Jeg drømmer om at virkeliggøre mine fantasier, men jeg har ingen partner at udleve dem med. Har du kendskab til nogle klubber/arrangementer i Århus, hvor jeg kan møde ligesindede?
Med venlig hilsen,
Den Nysgerrige ...
Kære Nysgerrige
Det er skønt at høre, at du føler dig klar til at virkeliggøre dine fantasier. Jeg skal prøve at se, om jeg kan hjælpe dig med at få øjnene op for nogle af de muligheder, der er for at møde ligesindede BDSM-interesserede i Århus.
Men først… Før du begiver dig ud i det eventyr, som det kan være at realisere sine BDSM-fantasier, skal du gøre dig selv en tjeneste: Husk at tænk dine grænser igennem, før du går ud og finder dig en partner. Når dine grænser er tænkt godt igennem, dine lyster er helt oppe i overfladen og du føler dig helt klar, er alle tre forudsætninger for et godt fundament klar. Hvis ikke du helt har tænkt dine grænser og lyster igennem, så anbefaler jeg dig at læse min gratis SM-begynder e-bog, hvor du kan bruge arbejdsarkene til at arbejde med grænser og lyster.
Århus rummer forskellige muligheder for at socialisere og møde ligesindede SM interesserede. Hvis man tør stikke næsen frem. Af foreninger eller såkaldte klubber rummer aarhus-afdelingen af Landsforeningen SMil samt Den Sorte Fabrik. SMil Aarhus har det åbne arrangement Kink Academy, hvor du kan komme og lære mere om forskellige lege inden for BDSM – uden at være medlem. Den Sorte Fabrik kan opleves mindre lukket som SMil Aarhus, og denne er også en oplagt, aktiv mulighed. Fabrikken, som den også kaldes, kræver dog at du rejser lidt med offentlig transport, hvor SMil Aarhus ligger i midtbyen. At komme ud og møde andre, er ofte en rigtig god måde at skabe relationer til sm interesserede.
Desuden eksisterer Fetlife, som er et online internationalt samlingspunkt for BDSM’ere og fetishister. Der kan du gratis oprette profil. Vi har en profil derinde, og du er velkommen til at finde shoppen og spørge, hvis du har problemer med siden.
Når du skal indmeldes i en BDSM forening, er der oftest en optagelsessamtale, en såkaldt intro. Her orienteres du omkring vedtægter, regler, legemuligheder, aktiviteter og meget mere. Det er vigtigt, at du føler dig tryg i den BDSM klub eller forening, som du vælger at blive medlem af. Tag derfor ud og besøg den, stil spørgsmål, brug tid på at mærke godt efter, om stedet er noget for dig. Jeg ved godt, at hvis du vælger forkert medlemsgebyret måske tabt. Skuffelsen der ligger i at have valgt forkert er dog værre, så tænk dig grundigt om.
Jeg ønsker dig en rigtig god rejse ud i BDSM-miljøet og jeg håber du finder den klub eller forening, der passer dig allerbedst.
Kærlig Hilsen
Michelle Corydon
BDSM rådgiver, inspirator og mentor
Læs også...
Ny i SM miljøet - hvor skal jeg starte?