Han er den perfekte gentleman. Og lidt til. Han har besat mig. Forblændet mig, på den skønneste måde. Hans gangart, hans veltalenhed, hans vid. Hans uendelige kulsorte begær efter min krop. Smigrende og skræmmende på én gang. Og uendeligt frækt ...
Jeg ankom til restauranten ti minutter for sent, som en kvinde bør. Han havde tydeligvist forventet det. Da jeg ankom stod vinen allerede parat i glassene. Han rejste sig, tog min hånd og gav den et klem. Et hurtigt kys på kinden - ikke noget med at opæde hinanden foran alle de andre gæster. Han trak stolen ud for mig og bød mig velkommen.
Vi talte sammen, lavmælt og intimt, som om de små hverdagstrivialiteter vi udvekslede var skandaløse statshemmeligheder. Samtalen flød, men jeg hørte kun halvt efter. Jeg havde travlt med at beundre hans velmanicurerede hænder og fejlfri etikette. Da forretten blev båret ud rakte han en lille æske hen over bordet. Mit hjerte bankede øjeblikkeligt hurtigere, selvom jeg godt vidste det ikke var en ring. Han havde meddelt mig, allerede fra første kys, at ægteskab, i hans optik, var en forældet institution. Jeg samlede æsken op og klikkede den lille åbningsmekanisme op. På en lille fløjlspude lå et par ørestikkere og et halsbånd af hvide blonder. Hver del af sættet var besat med en gnistrende lyseblå aquamarin. Han smilede varmt af mit måbende ansigtsudtryk.
"De vil klæde dine øjne," fortalte han mig. "Kan jeg overtale dig til at skifte til dem nu?" Jeg nikkede. Anede ikke hvad jeg skulle svare. Han rejste sig og trak stolen ud for mig mens jeg selv kom på benene. På restaurantens dametoilet skiftede jeg mine gamle smykker ud med hans gaver. Han havde ret. Nøjagtigt samme farve som mine øjne.
Hans komplimenter var endeløse, og faldt i en ubrudt strøm, mens vi spiste os gennem resten af den overdådige middag. Da desserten var taget af bordet og jeg troede at vi skulle til at bryde op, lagde han endnu en æske på bordet. Denne æske var en hel del større end den første. Jeg kiggede undrende på ham, men han sagde ingenting. Han virkede spændt. Som en lille dreng der har sendt sit livs første kærestebrev.
Jeg lettede en anelse på æskens låg og opfangede et glimt af metal nede i mørket. Nysgerrig åbnede jeg æsken helt og et eller andet inden i mig snørede sig sammen. Jeg var ikke i tvivl om hvad genstanden skulle bruges til. Iskoldt stål og en stor, funklende, aquamarin-farvet similisten - intet andet forstyrrede det smukke, nådesløse design. Jeg kiggede målløs på ham - igen uden at ane hvad jeg skulle sige.
"Kan jeg overtale dig til at tage den ... i ... nu?" spurgte han, gennem et smil der var lige så lumsk som det var uimodståeligt. Han havde allerede rejst sig for at trække stolen ud for mig.
Hvad kunne jeg gøre, andet end adlyde hans ønske?
Dagens gode tilbud
Anal plugs med smykkesten med 20% rabat - Perfekt gaveide!