Metalbåndene sad stramt om hans håndled og ankler. Blodet nåede ikke op til hænderne, der allerede døsede, som var de fyldt med sand. Langsomt bevægede fornemmelsen sig ned gennem hans vidt udstrakte arme. Jernene der holdt hans ben spredt ud fra hinanden ar kolde mod hans brandvarme hud. Det sendte små gys op gennem hans lår. Hans hoved blev holdt på plads af et femte metalbånd, så han var tvunget til at stirre ind i væggen - men for det meste tvang den uoverskuelige mængde af stimuli ham til at klemme øjnene sammen.
Bag ham kunne han høre herskerinden rumstere rundt. Han forsøgte at tyde lydene. Den knirken måtte være låget til legetøjskisten. Han måtte se at få smurt hængslerne, så herskerinden ikke skulle trækkes med irriterende lyde. Bump og raslen. Måske var hun ved at tømme kisten. På jagt efter noget bestemt. Hans ryg gav sig af forventning. Han kunne allerede mærke piskesnerten knalde mod kødet. Allerede høre lyden af træ mod hud. Allerede smage den befriende smerte på tungen. Hun lagde sin hånd mod hans blottede ryg. Det var som et elektrisk stød.
"Hvad tror du der skal ske nu?" spurgte hun sukkersødt, mens hendes negle trak lange spor ned over hans ryg og baller. Hans muskler spændtes af sig selv.
"Nu ... skal jeg straffes?" svarede han, i et spørgende tonefald. Det kunne være farligt at lyde for skråsikker. Fire negle borede sig ind i hans skulder og nakke, og det gibbede i ham. Hans øjenlåg sitrede - så hårdt klemte han øjnene i.
"Mmm ... " medgav herskerinden. Slaven følte noget koldt mellem benene. Det gled op langs hans inderlår, berørte pungen, næsten umærkeligt. Det var læderet fra en ridepisk - hendes foretrukne våben. Hele slavens krop - spændt fast som den var - begyndte at ryste i forventning om den forestående afstraffelse.
"Vil du gerne straffes, lille ven?" smiskede hun. Han nikkede så godt han kunne for metalbånden om halsen. Pisken slangede sig helt ud til hans sovende hånd.
"Sig det! Sig hvad du gerne vil have?" bød hun.
"Jeg ... " rallede han, "jeg vil gerne straffes ... "
"Det er heldigvis ikke dig der bestemmer det, lille ven," sagde hun. Der var latter i hendes stemme.
"Slå mig ... slå mig ..." tiggede han.
Han følte noget nyt og ukendt. Igen startede det på inderlårene. En blød, kildende følelse, han ikke kunne placere. Hun trak noget fjeret og smertefrit op langs hans krop, der blot higede efter at mærke piskens angreb.
"Nej," svarede hun.
