Det passede hvad man sagde om sanserne. Forsvandt den ene ville de andre forsøge at kompensere. Det var derfor hun opfangede duften af læder og asfalt. Derfor hun opfattede hver lille ujævnhed i vejen under bilen. Det var grunden til at hun kunne føle motorens brummen, mere end høre den.

Og måske have tabet af hendes syn endda udstyret hende med en sjette sans, af en mere okkult art. Hun kunne mærke at denne aften ville være ulig nogen anden hun havde oplevet. Følelsen var ligefrem fysisk. En underfuld fornemmelse i rygsøjlen. En forudanelse på læberne. Umulig at definere og alligevel så tydelig for hende.

Hun lænede sig tilbage i bagsædet og forsøgte at slappe af. Prøvede at opfange lydene i og udenfor bilen, så hun kunne deducere sig frem til hvad der skete omkring hende. Der slap ikke meget støj ind udefra. Perifær musik, en kirkeklokke, en ambulance-sirene. Ikke noget der fortalte hende hvor hun var på vej hen. Indenfor var der kun hans vejrtrækning og motorlyden. Hun var bogstaveligt talt hjælpeløs. Blændet og lænket på hænder og fødder.

Hvor er vi på vej hen? Hun ville have spurgt, men hun havde lovet ikke at stille spørgsmål. Han havde lagt meget vægt på denne del af legen. Ingen spørgsmål.

Hun følte i maven at bilen satte farten ned. Den drejede ind på en anden slags underlag. Grus, efter lyden at dømme. Hvor længe havde de kørt? En halv time? En hel? Det var forbløffende svært at bedømme, når man intet kunne se. Bilen standsede med et ryk. Nysgerrigheden boblede i hende, men hun ville holde sit løfte. Ingen spørgsmål.

Førersædet gav sig knirkende, og døren blev åbnet, og derefter smækket. Nu var hun alene, bundet på bagsædet af en bil. De kunne holde hvor som helst. På en fyldt parkeringsplads, hvor alle kunne se ind til hende! Se hende sidde der, kun iført lænker og undertøj, og et bizart tomt blik i øjnene. Hun krympede sig, og forsøgte at dække for sig med hænderne, men de kunne ikke hæves op til brysthøjde.

Der gik et stykke tid. Et minut? Ti? Så var han tilbage og åbnede hendes dør. Hendes opvakte sanser fortalte hende at det var hans aftershave, hans gangart, hans næsten uhørlige muntre klukken.

”Kom med,” sagde han. Hun registrerede en umiskendelig tone af liderlighed i hans stemme, men det var egentlig ikke så overraskende. Det var besværligt at mase sig ud af bilen, men det lykkedes. Han lagde en beskyttende hånd på hendes hoved, så hun ikke skulle støde issen mod dørkarmen.

Det blæste lidt her – hvor end ”her” var – og vinterkulden ramte hende som et slag i ansigtet. Hun begyndte næsten øjeblikkeligt at ryste over hele kroppen. ”Jeg fryser,” sagde hun, unødvendigt.

Han greb fat i kæden der forbandt hendes hænder med hinanden, og trak hende efter sig. ”Bare rolig. Du skal nok få varmen igen.”
br> Lænkerne om anklerne tvang hende til at tage små skridt, og kulden åd sig hurtigt gennem huden og helt ind i benene. På et tidspunkt standsede han hende, løftede hende over et eller andet, og satte hende fra sig igen. Hun trissede videre ind i en ukendt bygning. Her var ikke ligefrem varmt, gulvet var groft og iskoldt, men i det mindste blæste det ikke. Hun følte sig nu helt i hans magt. Hun anede ikke hvor hun var, havde intet begreb om tid, og nu – med hendes små museskridt, der adskilte sig så meget fra hendes sædvanlige selvsikre gang – kunne hun heller ikke bedømme afstande mere. Efter fem meter, måske tyve, måske hundrede, standsede han hende igen. Han drejede hende rundt og gav hende et lille puf. Hun gispede forskrækket, og forsøgte instinktivt at korrigere sin balance med armene, men lænkerne var igen i vejen. Hun faldt dog ikke, men blev grebet af et stolesæde. Og så sad hun der.

Hendes hørelse opsnappede summen fra lysstofrør, en fjern hvinen fra en ventilator og ... noget andet. Noget organisk. Lugtesansen fortalte hende at her var støvet. En vag duft af smøreolie og varmt metal, blandet med ... mand. Hun følte hans hånd tage fat om hendes hage. Han løftede hendes ansigt, og hun kunne mærke at varmen fra en lampe ramte hende, men alt var stadig helt sort.

”Sagde jeg måske ikke at hun var køn?” spurgte han så. Det gav et sæt i hende da mindst fem andre mænd svarede positivt på spørgsmålet. Hun havde lovet, og hun havde holdt sit løfte indtil nu. Men hun kunne ikke stoppe sin mund: ”Hvem er det? Hvor er jeg? Hvad foregår ...”

Hans hånd ramte hendes kind. Ikke særligt hård, men hun var af gode grunde helt uforberedt, hvilket fik det til at smerte mere. ”Du lovede,” sagde han. ”Ingen spørgsmål. Vi må hellere forhindre dig i at stille flere.”

Alt var sort omkring hende. Hun stirrede rundt i det usete lokale, uden at møde andet end en mur af uigennemtrængeligt mørke. Hun følte hans silkebløde glans blive presset mod sine læber, og hun følte hvordan trusserne klæbede til hende, og hørte hvordan noget inde i hende skreg på at blive ødelagt af de ukendte mænd. Hendes nuvundne sjette sans fortalte hende at de alle var vej hen mod hende. Hun åbnede munden, men ikke for at spørge om noget ...

Vi vil gerne ønske dig en glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.

Dagens Gode Tilbud



Pocket darkroom helfarvede sorte kontaktlinser med 25% rabat - Julekalender pris 578 kr.